Haglgevær og patroner stjålet fra villa ved Skanderborg
Jeppe Rafn
Ved et indbrud i en villa ved Mesing nord for Skanderborg er der stjålet et haglgevær og to kasser patroner fra et våbenskab, der er opbrudt.
Tyvene har opbrudt et stuevindue og gennemrodet huset, hvorfra der også er stjålet parfumer. Derefter er gerningspersonerne gået videre til værkstedet og blandt andet taget to motorsave.
Indbruddet er sket mellem 24. maj klokken 13.30 og 28. maj klokken 12. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.