Fortsæt til indhold

Nu deler hun hudærligt billede og advarer alle

Krimi
Jacob Nielsen

Annette Klingenberg brød igennem som sangerinde tilbage i 1969 og er stadig aktiv musiker og spiller rundt om i landet. Men sangerinden har været udfordret på det seneste. Hun er nemlig ramt af hudkræft og blev derfor for nyligt opereret i panden. Det afslører hun på sin facebookprofil, hvor hun også har lagt en række billeder op.
"Rigtig, rigtig mange af jer har spurgt mig om, hvordan man ser ud, efter man er blevet opereret for hudkræft. Et lille bitte sår kan udvikle sig fatalt. Derfor, søde venner, er det så vigtigt, at man er opmærksom på forandringer i huden og kommer i behandling, inden det spreder sig til andre organer," advarer 69-årige Annette Klingenberg, som med sin lyse hud, fregner og rødblond hår godt ved, at det er vigtigt at være ekstra OBS på solens stråler.
Det er ikke første gang Annette har kæmpet mod kræften. Første gang var i starten af 90érne, hvor hun blev ramt af brystkræft og nogle år senere fik hun stillet diagnosen lymfekræft, som, ifølge Ude og Hjemme, måtte fjernes med 33 strålebehandlinger.
Men trods den urimelige modgang har Annette Klingenberg en utrættelig kampgejst. På facebook skriver hun:
"Livet har sine udfordringer, men livskvalitet og positivitet overtager til enhver tid, så længe man kæmper videre for livet. Og der er et
gammelt ord, der siger: Kæmp for alt hvad du har kært. Kom bare an."

Se Annettes opslag herunder.