Stort fund af stik- og slagvåben
Arkiv
Der er i øjeblikket ro i Aarhus Vest, oplyser Østjyllands Politi, som fredag aften anholdt i alt 70 personer.
De blev anholdt for forskellige forseelser, bl.a. maskering og for ikke at efterkomme politiets ordrer.
Der blev fundet et større antal slagvåben og stikvåben på stedet, hvor masseanholdelsen skete, oplyser politiet.
Politiet er fortsat til stede i Aarhus Vest og vil være det igennem weekenden. Det er fortsat politiets vurdering, at beboerne trygt kan færdes i området.
Østjyllands Politi er nu i gang med at gennemgå video- og billedmateriale og efterforske sagerne nærmere.
Lørdag morgen oplyser Østjyllands Politi, at 69 af de 70 anholdte er løsladt igen.