'Flyt jeres biler ud af området og undgå ødelagt bil'
Kritikken fra beboere og bilejere hagler ned over Københavns Politi i forbindelse med festivalen Distortion, som starter på onsdag.
Her opfordrer Københavns Politi beboerne til at fjerne deres biler, så de ikke bliver ødelagt.
En besked fra politiet på det sociale medie Twitter lyder: "Vi anbefaler at du flytter din bil ud af området & undgår en ødelagt bil."
Beboerne i områderne, hvor Distortion finder sted, bl.a. Nørrebro og Vesterbro i København, er rasende over, at de som lovlydige borgere skal indrette sig efter krimineller, som smadrer biler under festlighederne.
Den udmelding har allerede skabt adskillige rasende kommentarer i Twitter-sporet. Kommentarerne går primært på, hvorfor lovlydige borgere skal indrette sig efter kriminelles adfærd.
En skriver på Twitter: "Hvad fanden i helvede @KobenhavnPoliti, det svarer til at bede kvinder om ikke at gå i byen for at undgå voldtægt....."
Ved tidligere Distortion-festivaler har festende unge rundt på biler og lavet hærværk.
BT har kontaktet Københavns Politi lørdag, der oplyser at det ingen kommentarer har før mandag, hvor kommunikationsafdelingen er tilbage på arbejde igen. Det er nemlig dem, som har skrevet tweetet.