Fortsæt til indhold

16 og 17-årig sigtet for ildspåsættelse

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Arkiv

Klokken 22.28 blev politi og brandvæsen sendt til Strandparken i Holbæk, hvor der var ild i den flere hundrede år gamle stubmølle.
Døren til stubmøllen var brudt op, og der blev anlagt et bål inde i stubmøllen.
I Strandparken opholdt sig en del unge mennesker i løbet af aftenen, der havde holdt fest i parken.
Politiet efterforskede sagen, og fik i løbet af aftenen henvendelser fra flere vidner, der kunne udpege gerningsmændene. Politiet vil i den forbindelse gerne takke vidnerne for værdifulde oplysninger, der hurtigt førte frem til anholdelserne.
Over midnat blev en 17-årig ung mand fra Holbæk anholdt og lidt senere på natten blev en 16-årig ung mand fra Jyderup anholdt.
Politiet ønsker i øjeblikket ikke at give flere detaljer om branden af hensyn til efterforskningen.
De to fremstilles i grundlovsforhør søndag med krav om varetægtsfængsling.