Politiet efterlyser vidner til omfattende bilhærværk ved Vor Frue Kirke
Knallert blev set køre fra stedet
Arkiv
Politiet efterlyser vidner, der var nær Vor Frue Kirke ved Klostertorv i Aarhus C torsdag aften ved 22.30-tiden.
Efterlysningen skyldes, at en bil parkeret ved Vor Frue Kirke blev udsat for omfattende hærværk omkring det tidspunkt.
Alle bilens ruder blev knust, og der var skader på kølerhjelm, tag, bagklap og på begge sider. Skaderne er formentlig påført ved slag med en skarp genstand.
Vidner på stedet så en mand køre væk på en knallert mod nord ad Klosterstien.
Han beskrives som værende:
- 20-30 år
- 160-170 cm høj
- Almindelig af bygning
- Iført styrthjelm og mørkt tøj
- Kørte muligvis på en blå knallert
Har du set noget, kan politiet kontaktes på telefon 114.
dp