Fortsæt til indhold

Ridsede BMW på handicapplads - Fik knytnæveslag i ansigtet

En 40-årig mand blev slået, efter han ridsede en BMW, der holdt på en handiccapplads

Krimi
Arkiv

Da en 40-årig mand søndag formiddag så, at to unge mænd parkerede deres BMW på en handicapplads ved Bilka i Tilst, blev han sur.
Derfor bad han dem i skarpe vendinger om at finde en anden plads, men det nægtede de, og mens de var inde i Bilka, ridsede han i aarigskab bilen med sin nøgle.
Da de to mænd på 19 og 21 år kom ud, blev den 19-årige så rasende over hærværket, at han slog den 40-årige mand i hovedet med en knytnæve. Slaget var så hårdt, at manden fik et rødt mærke i ansigtet og blev svimmel.
Den 19-årig blev anholdt og sigtet for vold, da politiet kom frem, mens den 40-årige slap for en hærværksanmeldelse, da han gik med til at betale for skaderne.
dp