Bilist idømt ni måneders ubetinget fængsel for vanvidskørsel
En 25-årig mandlig bilist fra Ishøj får ni måneders ubetinget fængsel, frakendelse af sit kørekort i to år og skal betale 28.000 kroner i bøde, har Retten i Roskilde bestemt. Det skriver sn.dk.
Straffen får manden for at have kørt decideret vanvidskørsel i sin Ford Mondeo Stationcar på Køge Bugt Motorvejen i juni måned 2015.
Manden og hans medpassager - en 30-årig mand fra København - blev efter cirka tre kvarters kørsel standset af politiet på Strandesplanaden i Brøndby, og her fandt politiet også 10 kilo hash i bilen.
Vanvidskørslen bestod blandt andet i, at de to mænd havde køre over for rødt lys adskillige gange, kørt mod kørselsretningen i en rundkørsel på Vallensbæk Torvevej, kørt i nødsporet, overhalet andre biler højre om og kørt 126 km/t. på en vejarbejdstrækning på motorvejen, hvor der var hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
Den 30-årige passager blev kun dømt for at være i besiddelse af våben og tre gram hash. Det blev takseret til en bøde på 5.000 kroner.
Begge mænd vedkendte deres skyld og modtog deres domme, skriver sn.dk.