To fastholdt hende - mens den tredje gik i gang med at tage bukserne af
Af Daniel Sennek
En 15-årig pige ser nok ikke tilbage på onsdag med de bedste minder. Her blev hun nemlig brutalt og pludseligt grebet bagfra og lagt ned af tre yngre mænd på Nr. Alslev Stationsvej i Nørre-Alslev. Overfaldet skete omkring klokken 11.
En af mændene holdt hendes arme og lagde en hånd over hendes øjne, en anden holdt hendes ben, mens den tredje forsøgte at trække pigens bukser ned.
Heldigivs for pigen lykkedes de unge mænds foretagende ikke, da hun fik vristet sig fri og løb væk. Der er et sparsomt signalement af de tre yngre mænd, som beskrives til at være mellem 18 og 20 år, og så lugtede de af røg. Politiet hører derfor gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen.