Fortsæt til indhold

12-årig dreng slap med skrækken på M.P Bruuns Gade

Krimi
Arkiv

I går eftermiddags kunnet det have gået grueligt galt for en 12-årig dreng, da han ud af det blå løb ud foran en 37-årig mandlig bilist. Drengen kom løbende bagved en bus og direkte ud på kørebanen, hvor bilisten hverken kunne nå at bremse eller undvige et sammenstød med drengen. Heldigvis skete der ingen personskade ved sammenstødet, oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.
Et andet sted i Aarhus - nærmere bestemt i Lystrup - måtte Østjyllands Politi også rykke ud til et færdselsuheld. Det skete omkring kl. 8 om morgen på Lystrupvej, hvor en 56-årig motorcyklist svingede ind i en rundkørsel og påkørte en 52-årig bilist. Motorcyklisten væltede og blev kørt på skadestuen for at få undersøgt et muligt brud på venstre fod. Den 56-årig mand er sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Døgnet i øvrigt

Der er i det seneste døgn blevet anmeldt ni indbrud i privat beboelse i Aarhus Kommune:

  • På Byløkken i Risskov begået mellem tirsdag og onsdag
  • På Reventlowsvej i Viby begået onsdag
  • På Borgvold i Viby bågået onsdag
  • På Degnebakken i Aarhus V begået onsdag
  • På Vinkelhøj i Viby begået onsdag
  • På Egehaven i Lystrup begået mellem lørdag og onsdag
  • På Hasselhaven i Lystrup begået mellem fredag og onsdag
  • På Thit Jensens Gade i Aarhus begået onsdag
  • På Åbyvej i Åbyhøj begået torsdag