Fortsæt til indhold

Kvinde tvunget ind i skur - og forsøgt voldtaget

Krimi
Af Daniel Sennek

Klokken 00.30 havde en kvinde henvendt til festivalvagterne, fordi hun kort forinden var blevet overfaldet og seksuelt krænket.
Politiet fik kontakt til en 25-årig kvinde fra Valby, som var blevet skubbet ind i et skur ved medarbejdercampen og formentlig havde mistet bevidstheden kortvarigt. Da hun kom til sig selv, lå en mand oven på hende, medens hun blev krænket ved befølinger forskellige steder på kroppen. Kvinden begyndte at slå fra sig, hvorefter manden forsvandt fra stedet.
Gerningsmanden blev beskrevet som: A: Mand, 20-30 år, 180-190 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Iført: Mørk trøje og mørke bukser, kondisko i farven grøn eller blå.
Trods eftersøgning med flere politipatruljer i området lykkedes det ikke at finde manden. Offeret er blevet undersøgt på Retsmedicinsk Institut, idet politiet behandler sagen som en seksuel krænkelse og muligt forsøg på voldtægt eller anden sædelighedsforbrydelse.