Chauffør forsøgt kvalt bagfra
Jacob Nielsen
Tirsdag aften var en taxa, der kørte en patienttransport for Flextrafik på Sydsjælland, på vej fra Nykøbing mod Horslunde med en kvindelig passager.
Den første del af turen gik udmærket, men ved Agrovej gik kvinden pludselig agurk og overfaldt chaufføren, som hun tog kvælergreb på bagfra og samtidig gav adskillelige slag i ansigtet.
Det lykkedes chaufføren – en 41-årig mand fra Maribo – at få standset bilen og beroliget kvinden, der er 61 og fra Horslunde.
Politiet blev tilkaldt, og kvinden blev anholdt klokken 18.15. Hun blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om kvalificeret vold, og blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hun nu skal afhøres om episoden, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.