Fortsæt til indhold

Tre personer i kano kæntret på Gudensø

Krimi
Jeppe Rafn

Lørdag klokken 16.57 modtog politi og redningsvæsen en anmeldelse om, at der var kæntret en kano på Gudensø ved Ry.
Den første melding lød på, at der var fem personer i kanoen. Det viste sig dog, at der 'kun' var tre personer i kanoen, og de havde heldigvis alle haft redningsvest på, så de blev reddet af en båd, som redningsvæsenet satte på søen.
Klokken 17.13 kunne indsatslederen oplyse, at de tre personer var reddet.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi. Politiet har ikke nærmere informationer om, hvorfor kanoen kæntrede.