Betjente måtte trække stave og bruge peberspray
Cirka 15 personer indledte slagsmål foran retsbygningen i Aarhus
Arkiv
Betjente fra Østjyllands Politi måtte mandag middag trække stavene og anvende peberspray for at opløse et slagsmål mellem cirka 15 personer.
Slagsmålet brød ud foran Retten i Aarhus i forbindelse med en drabssag. Det var to grupper mellem pårørende til den tiltalte og den forurettede, som havde et udestående med hinanden.
De pårørende var forinden slagsmålet blevet bortvist fra retsbygningen.
To personer blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den ene, en 49-årig mand, blev anholdt, mens den anden, en 27-årig mand, blev på stedet, da han skulle afgive vidneforklaring i drabssagen.
De øvrige personer blev bortvist fra området.
dp