"Hans liv stod desværre ikke til at redde"
Den 25-årige konstabel Tore Skaaning Jaszcyak Munk fra Ruder 4 kompagniet ved Jydske Dragonregiment mistede torsdag eftermiddag livet under tjenesten.
Det skriver forsvaret.dk.
"Munk var en af de mere erfarne soldater i sin deling. Han havde ligeledes været udsendt med sin deling til Kosovo," Kaptajn Rasmus Andersen, Chef for 4. kompagni/ II panserinfanteribataljon, Jydske Dragonregiment, i mindeordene.
Konstabel Tore Skaaning Jaszcyak Munk faldt om under en 10 kilometer march. Og selvom der med det samme blev iværksat livreddende førstehjælp, stod hans liv ikke til at redde.
"Vi i kompagniet har måttet sige farvel til en god kollega, en ven, en soldaterbror og en særlig person. Under en marchtest afveg Munk fra ruten, han blev dårlig og faldt om. Der blev alarmeret til 112 og gennemført livreddende førstehjælp, men hans liv stod desværre ikke til at redde," skriver Kaptajn Rasmus Andersen, Chef for 4. kompagni/ II panserinfanteribataljon, Jydske Dragonregiment, i mindeordene for Tore Munk.
De pårørende blev efterfølgende underrettet. Regimentet flager på halvt i dag.