Fortsæt til indhold

Afslørende og skræmmende sms'er

Krimi
Af Daniel Sennek

"Jeg mener, han har planlagt at begå drabene. Dem, det gik ud over, havde ikke en jordisk chance for at undgå at blive slået ihjel. De var ikke i stand til at forsvare sig."
Sådan siger anklager Karin Ehlers til BT, i den sag, hvor en 26-årig mand er tiltalt for det brutale dobbeltdrab på sin gravide ekskæreste og dennes nye kæreste. Sms'er og internetsøgninger viser, at 26-årig mand havde planlagt drab på parret, mener anklager Karin Ehlers.
Den 26-årige mand er tiltalt for at have dræbt sin ekskæreste og hendes nye kæreste i april sidste år på Langeland i landsbyen Snøde. Han har selv forklaret i retten, at han i første omgang kom til at skyde sin ekskæreste ved en fejl, og til sidst skød den nye kæreste, fordi han blev så provokeret af ham. Men anklageren mener dog, at der er tale om et jalousidrab.
Flere af den tiltalte mands sms'er til ekskæresten er blandt andet blevet læst om som dokumentation. I en af sms'erne stod der "jeg vil slå dig ihjel", skrevet på fransk. Ekskæresten svarede hvad?, hvortil den tiltalte igen svarede: "Det finder du ud af."
Den 26-årige har også foretaget nogle afslørende søgninger på nettet.
"Han har søgt på lejemord, jalousidrab, pistol, strafferet og han forsøger at købe et gevær via hans nye kæreste," siger anklageren i sin procedure.
Mandens forsvarer mener dog ikke, at han har planlagt drabene, men henviser til at langt de fleste af sådanne drab, sker i ren jalousi.
Der ventes at falde dom i sagen torsdag.