Fortsæt til indhold

Indbrudstyv i nattemørket væltede 85-årig kvinde omkuld

Krimi
Af Jørgen Flindt

Det var en overraskelse af de helt grimme. Det oplevede en kvinde på 85 år, da hun natten til fredag vågnede ved, at hun hørte, der var en person i beboelsen.
Det viste sig at være en indbrudstyv. Da hun overraskede tyven blev hun skubbet omkuld, og den ukendte mand truede den ældre kvinde med et koben. Hun afleverede derfor sin pung, og derefter stak tyven af.
Indbruddet og overfaldet skete ved tre-tiden på Carl Plougsvej i Kolding, og der er, ifølge Sydøstjyllands Politi, ikke et signalement af tyven. Men politiets tekniker er i fuld gang med at lede efter spor.