Mand i hvid Mercedes skabte skræk og rædsel - vidner efterlyses
Den 28-årige norske mand, der torsdag skabt skræk og rædsel med sin vanvidskørsel i en hvid Mercedes Vito varevogn ad Helsingørvej og gennem Fredensborg, hvor en cyklist bogstaveligt talt måtte springe for livet i rundkørslen ved Jernbanegade, blev fredag varetægtsfængslet for 14 dage.
Det oplyser Nordsjællands Politi. Den 28-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 for at forsætlig at sætte andres liv og førlighed i fare. Samtidig var det en skærpende omstændighed, at det skete i en stjålet bil og under påvirkning af narkotika.
Varetægtsfængslet sker i surrogat, da den 28-årige mentale tilstand er så ustabil, at han ikke kan sidde en almindelig celle.
Tæt på frontalt sammenstød med lastbil
Omkring kl. 12.40 modtog Nordsjællands Politi flere anmeldelser om nordmandens vilde kørsel.
"Flere gange var han ved at ramme modkørende og ved Danstrupvej var han kun en meter for et frontalt sammenstød med en modkørende lastbil, hvor lastbilschaufføren kun med nød og næppe fik bremset og og undveget ved at køre ud i grøften," oplyser vicepolitikommissær Henrik Hattel fra Nordsjællands Politi.
Den 28-årige fortsatte med slingrende hasarderede kørsel mod Fredensborg indover fortov og cykelsti, hvor han var tæt på at ramme cyklisten i rundkørslen. Et vidne optog imidlertid forfølgelsen af den norske bilist samtidig med at politiet blev alarmeret.
"Det betød, at en patrulje kunne stoppe og anholde ham på Rendelæggerbakken i Hillerød," tilføjer Henrik Hattel.
Han var påvirket af narko, og det viste sig, at han onsdag var blevet løsladt efter en varetægtsfængsling i Norge. Her havde han stjålet Mercedes-varebilen og kørt direkte til Danmark, hvor han tidligt torsdag besøgte sin søster og svoger i København.
Herefter gik turen nordpå, hvor han i København stak af fra et mindre sammenstød med en anden bil.
Politiet har brug for flere vidner
Selv om den 28-årige chauffør sidder varetægtsfængslet, fortsætter politiet efterforskningen af sagen, og Nordsjællands Politi leder i den forbindelse efter vidner.
"På nuværende tidspunkt har politiet kun fået få henvendelser i sagen, og det er vigtigt for efterforskningen, at sagen bliver belyst fuldt ud," siger Søren Damgaard fra Nordsjællands Politi.
Overværende du kørslen opfordres du til at henvende dig til Søren Damgaard fra Nordsjællands Politi på mail:sda001@politi.dk eller telefon 2566 0304.