Ung kvinde fik flået lille hundehvalp ud af hænderne - og efterladt på jorden
En ung kvinde blev onsdag aften i sidste uge frarøvet sin bare ni uger gamle Yorkshire Terrier, da hun gik tur i Lunden i Horsens. Det skete, da kvinden kom gående med den lille, sorte hundehvalp - og en mand pludeslig kom løbende bagfra, puffede ind i hende, så hun væltede omkuld, og stjal hvalpen.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Vagtchef Jørn Lindhardt ved Sydøstjyllands Politi kalder røveriet for groft og beder offentligheden om hjælp til at finde hvalpen:
"Der må være nogen, der får kendskab til det her, hvis der pludselig er én, der kommer hjem med en hundehvalp," siger han til avisen.
Gerningsmanden bar lyse cowboybukser, en grå hættetrøje og er formentlig omkring 30 år og 180-185 cm høj. Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf. 1-1-4.