En anholdt litauer førte politiet til kæmpe østeuropæisk tyvebande
En snedig plan førte til, at én anholdt og sigtet litauisk mand førte til en dom over seks litauiske mænd. Dommen over de seks tiltalte mænd blev afsagt i Retten i Kolding onsdag i en sag om hæleri, tyveri, dokumentfalsk og overtrædelse af indrejseforbud. De seks tiltalte har været varetægtsfængslet i forskellige arrester siden den 29. marts 2017.
”Efter at have sigtet en af de tiltalte for butikstyveri både den 26. og 28. marts i Vejle valgte Sydøstjyllands Politi at indsætte et observationshold, der efter løsladelsen af den tiltalte, skulle observere hans færden. Han førte politiet til et sommerhusområde ved Hejls, hvor de fem andre tiltalte opholdt sig og hvor politiet fandt blandt andet 232 flasker spiritus, 161 stk. Fiskars Knive og mange andre butiksvarer,” forklarer anklagerfuldmægtig Tobias Engby.
De seks mænd havde siden anholdelsen nægtet hæleri af varerne. Den ene af mændene erkendte i retten at have stjålet alle varerne i danske butikker i perioden mellem den 23. og 28. marts - bortset 100 flasker spiritus, som han efter egen oplysning havde med fra Litauen.
Kun den ene af de seks mænd havde taget penge med til Danmark. Tre ud af de seks tiltalte viste ved anholdelsen falske ID-kort, og de er af den grund også blevet dømt for dokumentfalsk.
Efter at have taget DNA og fingeraftryk af de tiltalte efter anholdelsen i sommerhuset viste det sig, at flere af de anholdte tidligere var dømt i Danmark under falske identiteter.
Den værste af de seks anholdte mænd, havde været registreret hele fem forskellige identiteter i danmark. Og var både i 2012 og 2013 blevet idømt indrejseforbud i Danmark.
Værst var det med en af de seks mænd, som var registreret med fem forskellige identiteter i Danmark, men både i 2012 og 2013 var idømt indrejseforbud i Danmark. Han blev derfor dømt for at have begået dokumentfalsk fem gange og overtrådt sit indrejseforbud syv gange.
En enig domsmandsret fandt alle de seks tiltalte skyldige i samtlige 21 forhold. Retten idømte mændene henholdsvis 3, 4, 4, 4, 5 og 7 måneders ubetinget fængsel, udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år og konfiskation af alle de fundne effekter. De kontanter den ene blev fundet i besiddelse af blev samtidig beslaglagt til dækning af sagsomkostninger med mere.
”Retten lagde i skærpende retning vægt på, at flere af lovovertrædelserne var begået i forening, at flere af de tiltalte var tidligere straffede i Danmark, at de ingen tilhørsforhold havde til Danmark og var ankommet til Danmark kort før forbrydelserne blev begået uden penge på lommen," fortæller anklagerfuldmægtig Tobias Engby.
Alle seks litauere blev varetægtsfængslet efter dom indtil afsoning og udvisningen af Danmark kan fuldbyrdes.
De seks litauiske mænd modtog dommen på stedet.