Fortsæt til indhold

Ejer af stjålet båd efterlod bådtyvene på øde ø

Krimi
Arkiv

En gruppe bådtyve fik sig en overraskelse, da den båd, de havde stjålet og sejlet til en ø med, pludselig var væk.
Tirsdag eftermiddag ringede en mand til politiet og fortalte, at hans båd var stjålet fra bådepladsen ved Maribo Søndersø på Lolland, og at han kunne se, at den lå fortøjret ved en lille ø i søen, beretter Folketidende.dk
Ejeren af båden fik en ven til at sejle ham over, og manden tog sin jolle og sejlede hjem.
Jolleejeren så, at der befandt sig tre unge mænd på øen.
Lokalpolitiet oplyser, at det ikke har fået henvendelse fra de nødstedte unge.
Men vidner oplyser til Folketidende.dk., at de unge mennesker - sikkert ikke særlig kække - senere på aftenen blev hentet af formanden for det lokale bådelaug og derefter sejlet over til den nærliggende naturskole.