Ung mand fra Horsens besvimede efter flere knytnæveslag
Jeppe Rafn
En 26-årig mand fra Horsens blev i nat klokken 04.14 overfaldet udenfor Zwei Grosse Bier Bar i Horsens.
"Han bliver fuldstændig uden forvarsel tildelt nogle knytnæveslag i ansigtet så hårdt, at han besvimer," fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Flemming Lau.
På trods af den hårde medfart kom den 26-årige mand fra Horsens ikke umiddelbart til skade, oplyser politiet.
Voldsmanden var en 26-årig mand fra Vejle. Han blev tilbageholdt af dørmænd på Zwei Grosse Bier Bar, indtil politiet ankom.