Fortsæt til indhold

Sådan snød han med 100 ulovlige MobilePay-konti

26-årig mand fra Aarhus har svindlet for godt 100.000 kroner

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fremstiller torsdag eftermiddag en 26-årig mand uden fast bopæl i grundlovsforhør.
Den unge mand er sigtet for bedrageri, da han i perioden mellem 20. februar og 14. marts i godt 100 tilfælde skulle have oprettet ulovlige MobilePay-konti, som efterfølgende blev anvendt til at foretage betaling i forskellige forretninger.
Det har påførte de respektive pengeinstitutter et tilsvarende tab.
Herudover har den 26-årige mand fra før november 2016 og indtil februar i år i cirka 25 tilfælde angivet sig for at være sælger af MacBooks, som ikke fandtes, men som han alligevel har modtaget betaling for disse.
I alt anslås det, at han har bedraget for godt 100.000 kroner.
Ifølge politiet har manden lavet de omfattende bedragerier for at dække over et stort spilforbrug med tilhørende gæld. Han er også tidligere kendt for samme slags kriminalitet.
dp