Trafikkontrol i det vestlige Aarhus gav pote igen
En enkelt bilist tog flugten
Landets politikredse gennemfører i denne uge en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser med det formål at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Men Østjyllands Politi tog allerede fredag forskud på indsatsen, da man havde en kontrol i Aarhus Vest. En del af byen, der flere gange i år har været kontroller, da det her står rigtig skidt til med at overholde færdselsloven.
Kontrollen kom der 18 sigtelser ud af - herunder ni klip i kørekort for at køre for hurtigt, overfor rødt og lave ulovlige overhalinger.
Én af dem, der fik klip, var en mand, der forsøgte at køre væk, da han så en patruljebil. For næsen af en civil politibil kørte han over for rødt, og den civile bil kørte efter.
I det næste kryds kørte han også over for rødt, hvorefter han kørte ind til nogle boligblokke og fortsatte flugten til fods. En hurtig betjent fra Aarhus Vest satte efter og fandt ham i en kælder. I bilen blev der fundet en mindre mængde dopingmidler, som bilisten også blev sigtet for.
To personer blev sigtet for kørsel uden førerret. For den ene af dem var det femte gang, og hans bil blev derfor beslaglagt. Den anden fik også en sigtelse for lov om euforiserende stoffer med hjem, da der blev fundet hash i hans bil.
En billist kørte overfor rødt lys på Ringvejen. Patruljen fik standset den kvindelige fører, der lugtede kraftig af hash. Hun indrømmede at havde røget hash for nylig og blev sigtet for narkokørsel.
dp