Fortsæt til indhold

Nu skal der bo flygtninge der

Krimi
Af Daniel Sennek

En meget populær og meget søgt børnehave har pludseligt fået opsagt sin lejekontrakt efter næsten 40 år. Nu skal der nemlig bo flygtninge.
Det skriver TV 2 Lorry.
"Avnstrup Børnegaard har eksisteret i mere end 40 år. Institutionen er normeret til 32 børnehavebørn og 9 vuggestuebørn. Personalet har høj anciennitet - tre pædagoger har været her i næsten hele Børnegaardens levetid. Det er en utroligt velfungerende institution med ultrahøj trivsel, forældretilfredshed og stort engagement. Børnegaarden lever – bevidst - på alle måder op til ambitionerne i Vores Lejre."
Sådan skriver forældrene til børn i Avnstrup Børnegaard i deres opråb til politikerne i Lejre Kommune. For den meget populære institution, der har til huse på et nedlagt hospital i landsbyen Avnstrup ved Lejre skal lukkes. For institutionens bygning ejes af Udlændingstyrelsen og i dag er det meste af området asylcenter. Fordi der nu er kommet færre asylansøgere til landet end forventet, har udlændingestyrelsen valgt at samle de små grupper i én større i Avnstrup.
"Vi undrer os over, hvordan man så sikkert kan vide, at man om to år har et behov for Børnegaarden, fordi flygtningestrømmen ændrer sig hele tiden. Og der kan ske rigtig, rigtig meget på to år. Så vi er selvføgelig ikke interesset i, at man laver noget akut og noget hurtigt på baggrund af noget, som måske slet ikke er der om to år," siger Sara Preisler Oxe til TV 2 Lorry, da vi møder hende i Avnstrup Børnegaard mandag middag.
TV 2 Lorry har talt med Udlændingestyrelsen, som står bag af opsigelsen af Børnegården. Man havde ikke mulighed for at stille op til interview, men kontorchef Thomas Mortensen skriver til TV 2 Lorry:
"Vi er nødt til at tilpasse asylcentrene til indkvarteringsbehovet og bedst muligt udnytte egne adresser. Det gælder også asylcentret i Avnstrup. Vi har en god dialog med Lejre Kommune, og vi skal nu sammen finde ud af de nærmere vilkår for overdragelsen."