Fortsæt til indhold

Vidner søges

Krimi
Jacob Nielsen

Nordsjællands Politi søger eventuelle vidner til et overfald på en 14-årig pige i Espergærde lørdag eftermiddag. Det skriver Ekstra Bladet.
Pigen var omkring klokken 14.30 ude og løbe i et mindre skovområde ved Hornbækvej i Espergærde, da hun af uvisse årsager pludselig blev angrebet af en mand.
"Vi ved ikke, om der har været tale om et voldtægtsforsøg, vold eller andet," siger Michael Gaml, der er efterforskningsleder hos Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.
Pigen slap uskadt, men var alligevel forbi sygehuset til undersøgelse blandt andet også for at finde mulig dna fra gerningsmanden.
Politiet tager sagen meget alvorligt og efterlyser vidner, der kan have set eller hørt noget.
Gerningsmanden beskrives som: 30-40 år, brunt kort hår, iført sort T-shirt og cowboybukser.
Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.