Fortsæt til indhold

Romaer og danske hjemløse i voldsomt slagsmål

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Arkiv

Mandag aften kort før klokken 19 røg en gruppe romaer og danske hjemløse i slagsmål på på Christianshavns Torv.
En video viser det voldsomme slagsmål, hvor man ser, hvordan en hjemløs to gange bliver slået i hovedet med en flaske.
Hos Københavns Politi er man ikke klar over, hvad der førte til det voldsomme slagsmål, men oplyser til Ekstra Bladet, at man blev kaldt ud til det, som vagtchef Thomas Tarpgaard kalder 'uorden'.
Blandt de hjemløse, der mandag aften befandt sig på Christianshavns Torv, er Marlene Malle Granild, næstformand i foreningen 'Hjemløse for hjemløse'.
Sammen med en større gruppe ligger hun i disse dage på Christianshavns Torv og laver en fredelig demonstration, der skal sætte fokus på de hjemløses svære vilkår.
"I den anden ende af torvet står der fire romaer. Det gør de tit. Vi bad dem om at slukke deres musik tre-fire gange, men pludseligt opstår der tumult. Det gik bare stærkt, og pludseligt går de løs på hinanden," siger Marlene Malle Granild til eb.dk.
I kampens hede bliver Marlenes kammerat Thomas to gange ramt af flasker i hovedet, før politiet ankommer til stedet.
Slagsmålet er det seneste i en række nylige episoder, hvor romaer og danske hjemløse er kommet i konflikt. Tidligere på måneden kunne Berlingske fortælle, hvordan hjemløse i hjertet af København, oplever at blive opkrævet beskyttelsespenge af romaer for at sove sikkert på gaden. Avisen beskrev, hvordan den hjemløse André Christensen en nat var blevet vækket af tre romaer og afkrævet 500 kroner til gengæld for at få lov at sove i fred.

Se flere fotos og video på localeyes.dk.