Branden kan være påsat - "Vi har fat i nogle unge mennesker"
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En kulturhistorisk mølle er blevet opslugt i et sandt flammehav. Det drejer sig om Søndersted Stubmølle, der er opstillet i Strandparken i Holbæk. Lørdag aften stod den i flammer.
Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi overfor TV 2.
Den gamle mølle blev bygget omkring år 1700, og den står på Kulturministeriets liste over dansk kulturarv over fredede og bevaringsværdige bygninger. Her beskrives den som et kulturhistorisk værdifuldt eksempel på denne tidlige og relativt sjældne mølletype.
Sendt lørdag aften var politiet freme på stedet, hvor de blev mødt af store flammer.
"Den står stadig oppe endnu. Det er uvist, hvor medtaget møllen er af flammerne," siger Henrik Olesen, som er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, til TV2.
Ifølge Henrik Olesen har politiet en mistanke om, at branden kan være påsat.
"Vi har nogle vidner, der var inde i møllen, før den blev påsat. Vi har også fået fat i nogle unge mennesker, vi skal have afhørt."
Oprindeligt stod møllen i Butterup nær Tuse vest for Holbæk, men blev i 1875 flyttet otte kilometer sydpå til Søndersted. Mølleriet blev indstillet i 1928. I 1938 blev møllen flyttet til sin nuværende placering i Strandparken.
I dag er møllen ikke funktionsdygtig.
Se mere på Localeyes.dk