Fortsæt til indhold

52-årig mand dræbt i tragisk soloulykke

Krimi
Jeppe Rafn

En 52-årig mand er søndag morgen klokken 07.56 død i en færdselsulykke.
Det er sket ved en soloulykke på landevejen (Brædstrupvej) mellem Åle og Tørring ved Hjortsvang Kær, oplyser Sydøstjyllands Politi.
"Han er kørt ned i en grøft og har tilsyneladende forsøgt at rette bilen op, men den triller rundt og rammer ind i et skur," fortæller vagtchef Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Politi.
Der er sat en bilinspektør på sagen, som er i gang med at lave tekniske undersøgelser for at finde ud af, hvordan det kunne ske, at det gik så galt, at den 52-årige mand omkom i ulykken.
Den omkomne er en mand fra Horsens-området.