Fortsæt til indhold

Tiltalt for drabsforsøg

Krimi
Arkiv

En blot 22-årig mand skal for retten i morgen fredag 30. juni for at have forsøgt at dræbe en anden mand tilbage i oktober 2016. Det viser anklageskriftet, som Lokalavisen Aarhus har fået aktindsigt i.
På Michael Drewsens Vej ud for nummer 9 i Højbjerg forsøgte den 22-årige mand at dræbe en anden mand, der på pågældende tidspunkt var 23 år gammel, ved at stikke ham med en kniv eller et lignende skarpt instrument to gange, så han fik stiklæsioner, hvoraf det ene stik gik igennem brystkassen ind i lungehulen, som efterfølgende gjorde, at lungen klappede sammen.
Den blødende mand blev fundet af politiet i forbindelse med et stort politiopbud i Højbjerg på grund af en storbrand i en lagerbygning i området.
Den 22-årige stak af fra stedet, så offeret kom i livsfare.
Derudover er den 22-årige også anklaget for, at politiet hjemme hos ham i Rosenhøj Bakke i Viby fandt en peberspray.
cko