Ild i malkemaskine til fare for 350 køer
Ild onsdag aften kort før midnat i stor løsdritsstald på Skansevej
Af Martin Schultz
Østjyllands Politi modtog onsdag kl. 23.11 en anmeldelse om, at der var opstået ild i en malkemaskine på Skansevej i Kni ved Ørum Djurs.
Der var omkring 350 køer i stalden, der alle blev gennet ud. Branden var slukket kl. 23.31, men da køerne havde stået i et røgfyldt lokale, kunne der muligvis blive tale om aflivning af køer, hvilket ejeren skulle afklare sammen med en dyrlæge.
Ifølge politi er det endnu usikkert, hvad årsagen til branden har været.