Mand dræbt - hustru kæmper for sit liv
En 73-årig mand fra Lemvig er torsdag afgået ved døden i en decideret forfærdelig ulykke på Herningvej i Holstebro. Ulykken skete på Ringvejen, der lokalt er kendt som Nybo Bakke. Her kørte manden i sin bil, da han af indtil videre uvisse årsager pludselig kom til at køre over i modsatte kørebane.
Det skriver Ekstra Bladet.
Den første modkørende undviger, men manden ramte desværre en modkørende bilist frontalt. Sammenstødet var så voldsomt, så den 73-årige chauffør var dræbt på stedet.
Med i bilen var også den 73-åriges kone, som sad på passagersædet. Kvinden, som er 75 år, er alvorligt kvæstet blevet bragt til hospitalet, hvor hun modtager livreddende behandling. Føreren i den modkørende bil, som helt uforvarent blev ramt, er heldigvis sluppet med overfladiske knubs og skrammer.
Ulykken skete klokken 12.13. Vejen, der er det trafikale bindeled mellem Herning og Holstebro, var spærret i flere timer, mens redningsarbejdere og en bilinspektør arbejdede på stedet.