Fortsæt til indhold

Opmærksom borger hjalp politiet med at fange indbrudstyve

To mænd på henholdsvis 25 og 28 år blev i går anholdt for indbrud i Højbjerg. Takket været årvågen borger

Krimi
Arkiv

To mænd på henholdvis 25 og 28 år fra den vestlige del af Aarhus tog i går morges på indbrudstogt i Højbjerg, hvor det lykkedes mændene at bryde ind i en villa på Rosenvangs Allé i Højbjerg. hvad de nok ikke havde forventet, var at en opmærksom borger kunne følge med i mændenes ugerning. Vedkommende så nemlig de to langfingrede mænd gå ind i villaen og komme ud af villaen igen med to poser tyvekoster. Derefter holdt borgeren øje med de to personer, der straks efter indbruddet satte sig til rette på buslinje 18 i retning mod Fredensvang. Det lykkedes Østjyllands Politi at fange indbrudstyvene på Park Allé, hvor de langfingrede mænd stod af bussen. Begge blev anholdt og sigtet i sagen.
Onsdag morgen blev den 28-årig mand fremstillet for et grundlovsforhør. Her erkendte han indbruddet og er nu varetægtsfængslet i fire uger. Den anden mand er endnu ikke fremstillet, men er fortsat sigtet i sagen, oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.
jk

Døgnet i øvrigt

Der er det seneste døgn anmeldt 12 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. Flere af dem i Aarhus.

  • På Rosenvangs Allé i Højbjerg begået tirsdag
  • På Åbyvej i Åbyhøj begået tirsdag mellem kl. 05.30 og kl. 15.49
  • På Heimdalsvej i Åbyhøj begået tirsdag mellem kl. 09.00 og kl. 17.00
  • På Åbyvej i Åbyhøj begået tirsdag kl. 17.20
  • På Jyllands Allé i Højbjerg begået mellem tirsdag kl. 00.00 og tirsdag kl. 17.00
  • På Hasle Centervej i Aarhus V begået mellem lørdag kl. 08.00 og tirsdag kl. 20.00
  • På Katterhøjvej i Højbjerg begået onsdag kl. 02.12

Ligger man inde med oplysninger, bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefon 1-1-4