Pressening skåret op med kniv
Kristine L Nydahl
Natten til tirsdag klokken 03.16 holdt en 49-årig lastbilchauffør fra Litauen på Nørremark Rasteplads ved motorvejen nær Løsning.
Her opdagede han, at den venstre side af presenningen til hans sættevogn var skåret op med en kniv.
Fra lastbilen er der blevet stjålet et ukendt antal kasser med barberskum og diverse andet barbergrej, der var på vej til Dansk Supermarked.
Manden ved ikke nærmere om, hvor og hvornår det er sket, eller hvem der skulle have gjort det.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.