Fortsæt til indhold

Politiet formoder, det er forsvundne Nick

Krimi
Kristine L Nydahl

I følge TV2 Østjylland har Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen bjærget en død person fra Aarhus Havn i dag.
Personen blev fundet kort før klokken 16 i dag på Fiskerivej i Aarhus.
I følge TV2 Østjylland oplyser vagtchef hos Østjyllands Politi, Peter Hunniche, at den dødfundne persons identitet endnu ikke er bekræftet, men at man formoder, det er 24-årige Nick Langkjær fra Horsens, der har været forsvundet siden en bytur i Aarhus den 29. januar.

"Vi får en anmeldelse på, at man har fundet en person i sejlrenden. Der er meget strøm derude, men det lykkes dem at holde fast i personen til brandvæsenet kommer og bjærger vedkommende, sig politiets vagtchef til Ekstra Bladet.

Liget er sendt til ligsyn, hvor den endelige identitet vil blive fastslået.