Fortsæt til indhold

300 fartbøder og 63 klip i kørekortet ved landsby

Krimi
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi har for nylig uddelt 300 fartbøder ved landsbyen Grædstrup, der ligger vest for Brædstrup i Horsens Kommune.
63 af dem kørte så stærkt, at de fik et klip i kørekortet, mens 7 kørte endnu stærkere og har fået en betinget frakendelse af sit kørekort.
En enkelt bilist blev målt til at køre med 92 km/t i byområde, hvor man må køre 50.
Fartkontrollen har fundet sted på Løvetvej og Grædstrupvej i Grædstrup over 94 timer.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor politiet skriver, at man løbende laver fartkontrol for at få bilister og andre trafikanter til at nedsætte hastigheden og overholde færdselsreglerne, så risikoen for færdselsuheld mindskes, og antallet af dræbte og kvæstede nedsættes. Kontrollerne skal skabe mere sikker trafik og øge trygheden for både trafikanter og for beboere ved vejene.

Løvetvej i Grædstrup:
Måletimer: 79 timer
Bøder: 265
Klip i kørekort: 61
Frakendelser: 7 betingede
Maksimal målte hastighed: 92 km/t

Grædstrupvej:
Måletimer: 15 timer
Bøder: 35
Klip i kørekortet: 2
Maksimal målte hastighed: 72 km/t