Fortsæt til indhold

Sådan fangede han sig selv

Forsøgte listigt tyveri, men blev fanget med fingrene i klemme

Krimi
Jacob Nielsen

En 26-årig mand blev bogstaveligt talt taget med fingrene i glasskabet, da han mandag klokken 17.29 forsøgte at stjæle en telefon i Viby Centret.
Manden havde udset sig en smartphone i et glasskab i en butik, men da han forsøgte at lirke skabet op, kom hans fingre i klemme i lågen - og haps, så sad han i saksen uden mulighed for at stikke af. Centervagten fik fat i den uheldige tyveknægt, og da politiet kom, blev han anholdt og sigtet for forsøg på tyveri.