Fortsæt til indhold

55-årig kvindes hund afskrækkede tricktyve

To tricktyve blev bange for hund, da de ville snyde kvinde i Aarhus C

Krimi
Arkiv

En 55-årig kvinde var onsdag aften klokken 18.44 tæt på at blive offer for et tricktyveri, da hun stod på Marens Smeds Gyde i Aarhus C.
Her henvendte en mand og en kvinde sig til hende. Kvinden spurgte på engelsk om vej til sygehuset, men pludselig mærkede den 55-årige, at manden under snakken var ved at stjæle hendes taske.
Da den 55-åriges hund begyndte at gø, skyndte manden og kvinden at gå deres vej.
Kvinden har givet følgende signalement:
Mand:

  • 30-35 år
  • Italiensk udseende
  • 175-180 cm høj
  • Var iført skjorte, silkeslips med mønster, brun strikbluse, kort brun læderjakke, sorte lærredsbukser og sorte sko med lang snude
  • Talte engelsk med accent.

Kvinde:

  • 30-35 år
  • Italiensk udseende
  • 175-180 cm høj
  • Kort krøllet rødligt hår, meget makeup, iført cowboybukser, kort sort læderjakke
  • Talte engelsk med accent.

dp