Fortsæt til indhold

I kunstigt koma efter vanvidsoverfald i nat

Krimi
Af Daniel Sennek

En 33-årig mand ligger lige nu i kunstigt koma, da han natten til fredag var udsat for et brutalt overfald begået af tre yngre mænd.
Overfaldet skete på åben gade på Dronningensvej i Nyborg, hvor de fire mænd - alle fra Østfyn - havde haft en kontrovers på et diskotek.
Den forurettede 33-årige mand blev under overfaldet angiveligt både tildelt slag, spark og tramp. Overfaldet var så voldsomt, at den forurettede blev bragt på Skadestuen i Odense med blødninger i hjernen. Han ligger for nuværende i kunstigt koma og er overført til intensivafdelingen.
Forurettedes nærmeste pårørende er underrettet.
Fyns Politi har anholdt 2 yngre mænd i sagen og er bekendt med identiteten på den tredje. Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen for nuværende.