49-årig tysker snuppet på fersk gerning
Arkiv
Klokken 18.29 mandag aften bemærkede politiet en mand, der opførte sig lidt unormalt og med interesse fulgte med, når kvinder satte sig afsides for at lade vandet.
Politiet tog kontakt til manden, som var en 49-årig mand fra Tyskland. Politiet fandt ham i besiddelse af et skjult kamera, hvor ca. fire timers optagelser viste adskillige tissende kvinder på festivalens område. Tyskeren blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om blufærdighedskrænkelse.
Han er fortsat i politiets varetægt, idet anklagemyndigheden i dag tirsdag vil afgøre, hvorledes manden skal have afgjort sin sag, herunder om der er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.