Fortsæt til indhold

Dørmand slået, kvinder i slagsmål, mand overfaldet...

Krimi
Kristine L Nydahl

I løbet af weekenden har politiet haft noget at se til i nattelivet i Horsens.
På Mad Americans på Rædersgade i Horsens fik en dørmand et knytnæveslag i ansigtet natten til søndag klokken 01.57. Det var en 19-årig mand fra Vejle, der slog dørmanden. den 19-årige var så fuld, at han efterfølgende kom i detentionen.
Senere natten til søndag klokken 03.27 var der også vold på Allegade i Horsens. En 33-årig mand blev væltet omkuld af to mænd fra Horsens på 18 og 19 år. Den 33-årige blev derefter slået og sparket 2-3 gange af de yngre mænd. Den 33-årige kom efterfølgende på skadestuen. Politiet kan ikke oplyse årsagen til overfaldet.
I Graven ved Hekkenfeldt fik politiet natten til søndag klokken 01.04 fat i en aggressiv og råbende 28-årig mand fra Horsens. Han fik en bøde for at forstyrre den offentlige orden.
Samme bødestraf fik en 28-årige aarhusianer, der ikke kunne opføre sig ordentligt på Grønnegade ved café Gran lørdag klokken 23.25. Foran caféen rev og sled han i en bartenders forklæde. Det skaffede ham en bøde for at forstyrre den offentlige orden.
Natten til lørdag klokken 02.35 fik en 20-årig mand en bøde for at ville slås med to andre gæster på Mad Americans i Rædersagade.
På Wulff i Rædersgade røg to kvinder i totterne på hinanden natten til søndag klokken 02.05. Kvinderne, der begge er 22 år og kommer fra Horsens, rev hinanden i håret og fik begge rykket nogle totter hår af hinanden. De fik også en bøde.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.