"Stop denne galskab"
De seneste uger har Midt- og Vestsjællands Politi modtaget en stor stak anmeldelser fra bilister, som har oplevet, at hjulene på deres biler har været løsnet af ukendte gerningsmænd.
De fleste anmeldelser har været koncentreret omkring Jyllinge-området, men der har også været enkelte episoder ved Roskilde og Hvalsø. Og lørdag var det tæt på at gå rigtig galt for Alexander Holzendorff ved netop Hvalsø.
Under kørsel trillede det ene forhjul pludselig af hans Suzuki Alto, som han derfor mistede kontrollen over. Det resulterede i, at han og bilen endte i grøften. Det fortæller hans selv på Facebook, samtidig med, at han advarer de personer, som står bag sabotagen om, at deres "drengestreger" er livsfarlige og meget vel kan ende med at koste menneskeliv:
"Jeg vil gerne sige mange tak til de søde mennesker, der skyndte sig at holde ind til siden og hjælpe mig ud af bilen, og fik noget ro i mig i min chok tilstand - og til alle jer klaphatte derude, der mener, det er sjovt at pille ved folks bil og skrue hjulboltene af folks dæk: Lad være. Det er sindssygt farligt og kan ende katastrofalt. Jeg har været sindssyg heldig denne gang, men hvis jeg bare havde kørt 10 km/t. hurtigere, havde jeg ramt motorcyklen foran mig, og det kunne havde endt rigtig galt. Så vær sød at tænke jer om næste gang. Vær sød at stoppe denne galskab med det samme, så ikke flere kommer til skade. I synes måske, det er sjovt, når I piller ved folks dæk, men når I gør det, så piller I ikke kun ved deres dæk men med deres liv. Jeg vil også meget gerne be folk om, at hvis de ser nogen stå og pille ved andre folks dæk så ring til pilitiet med det samme eller orinter ejeren med det samme, så de ikke også ender som mig eller værre. Må meget gerne deles så vi kan få råbt op og stoppet denne galskab," skriver Alexander på Facebook.
Hjælp ham med at sprede advarslen til alle bilister. Del Facebookopslaget nedenfor.