Fortsæt til indhold

Kørte frontalt ind i varebil

Ulykken på Roskildevej fredag morgen har kostet en 40-årig kvinde livet. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Arkiv

En 40-årig kvinde fra Helsingør mistede livet efter det alvorlige sammenstød på Roskildevej mellem Slangerup og Gørløse fredag morgen. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.
Roskildevej var helt spærret fredag morgen mellem Slangerup og Gørløse, hvor ulykken var sket ved Granbakken.
Der var sket et sammenstød mellem en varebil og en personbil, oplyste politiet til Ekstra Bladet. De pårørende var klokken 10.30 endnu ikke blevet underrettet.
Ulykken skete klokken 7.25 ved Granbakken.

Kørte frontalt sammen

De foreløbige undersøgelser peger på, at de to biler er kørt frontalt sammen, fortæller vagtchef Palle Jørgensen til Ekstra Bladet:
“En personbil kører ad Roskildevej mod nord, og en varebil kører mod syd. Af ukendte årsager kører personbilen over i modsat vejbane. De rammer hinanden frontalt”.
Roskildevej mellem Gørløse og Slangerup har været spærret frem til klokken 10.30.
Se flere videoer på localeyes.dk