Fortsæt til indhold

Tyve ville stjæle fyldt indkøbsvogn fra supermarked i Horsens - men blev snuppet

Krimi
Kristine L Nydahl

Mandag klokken 17.36 forsøgte to mænd at stjæle en indkøbsvogn fyldt med varer fra Bilka i Horsens.
En 35-årig mand fra Silkeborg og en 32-årig mand med ukendt adresse havde sammen fyldt en vogn med varer i Bilka. Den ene forsøgte at skubbe vognen ubemærket gennem scan selv linjen, mens den anden distraherede personalet.
Manden med vognen blev dog opdaget og tilbageholdt af butikspersonalet, mens den anden ubemærket forlod stedet.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at nogle betjente tog ud for at snakke med den tilbageholdte gerningsmand. I forbindelse med sagsarbejdet fandt politiet frem til den anden gerningsmand, der var gået fra stedet.
Begge mænd blev sigtet for butikstyveri.