Mand kørte over kvinde
Arkiv
En 45-årig kvinde fra Haslev-området og hendes 46-årige partner fra Rønnede på Sjælland havde tirsdag været på bodega og var taget hjem til mandens bolig på Vordingborgvej i Rønnede for at hvile, oplyser Sydsjællands Politi.
Manden ville dog tilbage til bodegaen og satte sig derfor ind i sin bil. Kvinden ville standse ham, men da han forsøgte at køre forbi hende, ramte han hende på højre ben. Hun væltede omkuld, og han forsøgte at køre forbi, men kom i stedet til at holde stille med det ene hjul på kvindens højre ben.
Da han trillede væk fra benet, kørte han fra stedet.
Kvinden blev senere kørt på sygehuset i Køge for at få undersøgt benet, mens politiet nu skal have tale med den 46-årige mand.