Flere passagerer modtog krisehjælp
Onsdag aften mistede en ældre kvinde livet i en påkørselsulykke lige nord for Virum Station.
Af Julie Bülow
Onsdag aften 23.58 påkørte s-toget ved Virum Station en ældre kvinde 100 meter nord for stationen, oplyser Nordsjællands Politi.
Kvinden afgik ved døden og politiet er nu ved at sikre hendes identitet og underrette de pårørende.
Lokomotivføreren og flere af togets passagerer var meget påvirkede af hændelsen, og fik derfor efterfølgende krisepsykologhjælp.
Med toget kørte 67 passagerer, og togtrafikken holdt efter ulykken stille i et godt stykke tid. Det oplyser Nordsjællands Politi.