Fortsæt til indhold

Rumænske mænd i ubehagelig nærkontakt med danske kvinder på dansegulvet

Krimi
Arkiv

Natten til lørdag fik en kvinde stjålet sin kreditkortholder, da hun var på dansegulvet på London Bar på Åboulevarden.
Gæster på baren blev opmærksomme på to mænd, der opførte sig mistænkeligt.
Den ene af mændene dansede meget tæt på kvinden, som var på dansegulvet med en veninde. Samtidig distraherede en anden mand hende.
Kvinden følte, at det var ubehageligt, men først bagefter opdagede hun, at hendes kortholder med diverse kort var væk.
Politiet blev tilkaldt, og de to mænd blev anholdt klokken 03.41. På den ene mand fandt de kvindens hævekort.
De to mænd, som er 38 og 47 år, er begge rumænske statsborgere uden fast bopæl i Danmark.
Mandag eftermiddag bliver de fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus med henblik på dom og udvisning af Danmark.
dp