Fortsæt til indhold

650 er indtil videre fanget med nyt smart våben

Krimi
Helene Stolle

De 27 boligblokke i Farum Midtpunkt har været voldsomt plaget af rotter, men en særlig type dræberfælder er heldigvis ved at gøre det af med rotterne. Indtil videre er 650 rotter blevet udryddet, og rottebekæmpelsen fortsætter nu efter en særlig plan, der skal sikre, at rotterne ikke kommer op i lejlighederne og ud på fællesarealerne.
"Vi har haft nogle problemer med rotter inde i nogle af blokkene på grund af utætte kloakker. Af hensyn til beboernes sikkerhed besluttede vi derfor at få ryddet kloaknettet for rotter med elektroniske fælder, og det har indtil videre vist sig at være særdeles effektivt", udtaler driftschef ved Farum Midtpunkt Bettina Jarl Darlslund.
De elektroniske fælder fungerer sådan, at når rotternes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne. Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet.
"Rotterne spreder dødeligt, smitsomme sygdomme, så for os handler det først og fremmest om beboernes sikkerhed. De intelligente fælder var derfor en unik mulighed for at rense området for rotter effektivt. På den måde undgår vi rotter i lejligheder, som jo kan blive en rigtig ubehagelig og særdels dyr fornøjelse", lyder det fra Bettina Jarl Darlslund.
Sådan fungerer den elektroniske fælde fra Wisecon, der bruges i Farum Midtpunkt: