Fortsæt til indhold

Løse hunde på størrelse med løver stod pludselig i haven

Opfordrer ejere til at få styr på hundene

Krimi
Jens Berg Thomsen

Torsdag fik Leif Tang Holbek sig noget af en overraskelse, da han var ved at lave noget havearbejde i Vejby. I sin fætters sommerhus på Koglevej stod der pludseligt to store hunde.
“De var på størrelse med løver,” siger han, da han ringer til Ugeposten og fortæller om oplevelsen.
“Jeg fik klemt mig indenfor i huset og prøvede at råbe ejerne an for at få hundene væk, men der var ikke nogen ejere at se,” siger han.

Ringede til politiet

Han ringede til politiet, der dog ikke umiddelbart kunne rykke ud, fortæller han. Lidt tid efter kom de to hunde tilbage, mens han talte med politiet i telefonen, og han fik taget et par hurtige billeder af de to hunde
“Jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis min fætter havde været her med sine børn,” siger han og opfordrer ejerne til at få styr på sine hunde og folk i området til at holde øje med dem.

Usikker på racen

Racen på hundene er han usikker på, men han mener, at det måske er kamphunde fra Sydafrika. Den ene hund var sort og den anden var brun.