Fortsæt til indhold

Mor og datter plyndret af ung mellemøstlig mand på togstation

Krimi
Af Martin Warming

En 51-årig kvinde og hendes 16-årige datter, der begge kommer fra Allerød, blev onsdag eftermiddag udsat for et tricktyveri på Hillerød Station.
De to kvinde stod på perronen og ventede på toget, da en mand henvendte sig til dem og på engelsk spurgte dem om, hvad klokken var. Da den 51-årige kvinde havde svaret ham, sagde han 'merci' og gik igen.
Læs også: 85-årig mand udsat for tricktyveri: tyv stak af med 14.000 kroner
Kort efter opdagede den 51-årige kvinde, at hendes taske stod åben, og at hendes sandfarvede pengepung var væk. Det har formentlig været en medgerningsmand, der har stjålet pungen, men kvinderne talte med den anden mand, oplyser politiet.
Manden, der spurgte om klokken, beskrives som en mellemøstlig mand mellem 16 og 18 år. Han er mellem 170 og 175 centimeter høj, spinkel og med mørkt, mellemlangt hår. Han var iført en mørkeblå skjorte med gule prikker. Hvis du har set noget, der kan lede politiet på sporet af gerningsmanden (eller gerningsmændene), så vil Nordsjællands Politi meget gerne høre om det på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4.
Tricktyveriet blev begået cirka klokken 13.20